Gulve

Gulvet er egeparket med mat lak.

Daglig vedligehold

Støvsug eller anvend tørre, bløde fibermicromopper til at fjerne støv og løst snavs. Eventuelt affald fjernes ved hjælp af kost og fejebakke. Vask gulvet efter behov med en hårdt opvredet klud eller fibermicromoppe let fugtet med vand iblandet et mildt rengøringsmiddel. Hvis gulvet ikke er tørt max. 2 min. efter behandling, er der brugt for meget vand, som kan skade gulvet!

Efterbehandling

Hvis gulvet udsættes for kraftigere slid, kan det renoveres ved at maskinslibe området og lakere på ny. Gulvet har et tykt slidlag, som kan tåler at blive slebet og lakeret gentagne gange. Gulvslibning udføres kun af fagfolk.

Gode tip

Brug dørmåtter! Sæt fodtøj på måtte ved hoved- og altandør, da sand og vand på såler kan virke som sandpapir. Brug filtdupper på bord- og stoleben, for at undgå ridser i gulvet.

Gulvet sætter stor pris på at blive fejet/støvsuget og tørret over med en fugtig klud. Til gengæld er det ikke særlig glad for skosåler med sand under, stilethæle og katteklør.